Landets førende og absolut største professionelle virksomhedsmægler i SMV-segmentet – din garanti for en seriøs formidlingsproces siden 1997.

V-Steel A/S – Formidlet af M+A Virksomhedsbørsen

Dato: 05/08/2024

Vi er stolte af at kunne offentliggøre en væsentlig milepæl for V-Steel A/S. Executive Capital indtræder i ejerkredsen af V-Steel A/S. Executive Capital er et investeringspartnerskab bestående af erfarne erhvervsfolk – heraf træder Niels Düring Pedersen og Bjarne Kristensen ind i bestyrelsen samt John Damkjær som advisor. De bringer en bred vifte af kommercielle, drifts- og ledelsesmæssige kompetencer med sig, der skal være med til at udvikle V-Steel A/S yderligere. Samtidig træder Bjarne Skov Nielsen, COO i V-Steel A/S, ind i ejerkredsen.

”Gennem årene har vi opbygget en sund og robust virksomhed, og den stadigt stigende efterspørgsel efter vores services er et vidnesbyrd om vores dedikation og de ansattes uvurderlige indsats. Det er med afsæt i at fortsætte denne udvikling, at vi har besluttet at udvide ejerkredsen. Styrkelsen af vores ejerkreds betyder, at vi står endnu bedre rustet til at fortsætte vores vækstrejse og sikre, at V-Steel A/S fortsat leverer den høje kvalitet og pålidelighed, vi ønsker at yde til vores kunder. Samtidig indgås samarbejdet med respekt for den kultur og ånd, der har været fundamentet for vores succes”, udtaler Søren Vestergaard, grundlæggende ejer af V-Steel A/S.​​

Virksomhedsbørsen har bistået sælgeren i forbindelse med udvidelsen af ejerkredsen.​​

Formidlingen af salget er sket via opsøgende arbejde, markedsføring i landets største aviser samt på digitale platforme.