Samlet set består forretningen af tre individuelle webshops (creakids.dk / wallstickers.dk / rigtigedrenge.dk), der grundlæggende har forskelligt sigte, men med den specielle produktsammensætning opnår stor synergi i de respektive shops.
Forretningsgrundlaget omfatter produkter inden for leg, fritid og indretning. Kvalitet er parameteren, der gælder for alle de produkter, som indgår i de enkelte webshops sortimenter.
Sælger, Henning Bech-Larsen, har udviklet de enkelte shops, der er etableret på en fælles platform med integreret lagerstyring. Driften af de enkelte shops er tilrettelagt effektivt med en fordeling på daglig drift, sortimentsudvikling og opdateringer af de forskellige hjemmesider.
Virksomhedsbørsen har bistået sælger med salg af virksomheden, der er sket til en strategisk køber.