Med virkning fra den 1. juni 2025 har ejeren af Dorf Bødkeri ApS, Torben Kristensen (fremover sælger), solgt virksomheden til JP Nissen Holding ApS, MN Capital ApS og Marnis ApS (fremover køber), der driver en virksomhed, som opererer inden for samme branche.
Både køber og sælger producerer og markedsfører fastelavnstønder og der var derfor tydelige og interessante synergier mellem de to virksomheder.
Som led i en ambitiøs vækststrategi var køber på udkig efter opkøbsmuligheder inden for deres forretningsområde. I den forbindelse tog de kontakt til Virksomhedsbørsen, som har assisteret gennem hele processen – fra den første kontakt til sælger, til forhandlinger mellem parterne og den endelige gennemførelse af købet.
Forløbet har været både godt og konstruktivt og har resulteret i en vellykket overdragelse. Sælger fortsætter som ansat i en overgangsperiode for at sikre en smidig og effektiv overlevering til køber.