At købe en virksomhed kan være motiveret af flere grunde. Som virksomhedskøber kan køb af virksomhed være motiveret af en strategisk beslutning om at styrke et eksisterende forretningsgrundlag, hvorimod en privatkøber kan være motiveret af ønsket om at etablere sig som selvstændig efter flere år som ansat.
Uanset motivationen er det vigtigt at overveje en række nøglefaktorer, som man bør have forholdt sig til, inden man starter en købsproces.
Figuren illustrerer den typiske proces en potentiel køber går igennem i forbindelse med køb af virksomhed. Figuren opdeler processen i 8 overordnede faser, lige fra det indledende møde til købet af virksomheden er gennemført.
Vi hjælper med at afklare dine behov og muligheder. Det første skridt er en uforpligtende og afklarende dialog. Efterfølgende underskriver man en Non Disclosure Agreement (NDA) og udfylder et spørgeskema, således at man kan optages i vores køberkartotek og modtage fortroligt prospektmateriale på virksomheder, der matcher ens krav og ønsker.
Find spændende salgsemner her, eller kontakt os på 70 20 04 16 eller info@m-plus-a.com for yderligere muligheder.
Som et alternativ til den typiske købsproces tilbyder vi også opkøbsaftaler. En opkøbsaftale indebærer en proaktiv proces, hvor vi afsøger markedet for relevante virksomheder baseret på opkøberens specifikke krav. Dette inkluderer screening og indledende kontakt med udvalgte virksomheder for at afklare salgsmuligheder. Hvis en virksomhed viser interesse for salg, udarbejder vi et profilprospekt, der giver opkøberen den nødvendige indsigt i opkøbsemnet til at vurdere, hvorvidt den er interessant i forhold til et opkøb.
Overvejer du køb eller opkøb af virksomhed, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende, gratis dialog – på 70 20 04 16 – info@m-plus-a.com eller tryk på knappen nedenunder og kontakt os.