Byens Blomster er en af Næstveds førende blomsterforretninger beliggende overfor sygehuset.
Forretningen, der foruden ejeren beskæftiger 5 medarbejdere, er overdraget til en tidligere ansat i forretningen. Den nye ejer er uddannet blomsterdekoratør og fortsætter med kædekonceptet Interflora.
Byens Blomster er kendt for et højt fagligt og kvalitetsbetonet niveau med salg at snitvarer og mindre planter. Forretningen har endvidere en afdeling med brugskunst og tekstiler i tidens trend med et godt renommé for at give kunderne inspiration til bolig og livsstil.
Den nye ejer fortsætter med samme forretningsområde, dog med udvidede åbningstider og servicetiltag.