Med virkning fra den 18. december 2024 har ejeren af Nordical A/S, Johnny Abrahamsen, solgt selskabet Nordical A/S til Innocare Products ApS, der opererer i samme branche. Fra start var der et godt match og en god kemi mellem sælger og køber. Det har været en god proces og gensidig forståelse fra begge i forhold til at komme godt i mål.
Virksomheden, Nordical A/S, har eksisteret i mere end 20 år og beskæftiger sig med salg af rengøringskemi, rengøringsmidler samt bæredygtige tømidler.
Virksomhedsbørsen har bistået sælgeren i forbindelse med overdragelsen.
Johnny Abrahamsen har drevet virksomheden ud fra basen i Lynge, men med landsdækkende opgaver og får i en overgangsperiode en rolle i videreudvikling af selskabet, som bliver en selvstændig enhed i den nye koncern.
Johnny Abrahamsens fortsatte virke er med til at sikre, at de nye ejere får den bedst mulige start.
Formidlingen af salget er sket via opsøgende arbejde, markedsføring i landets største aviser samt på digitale platforme.
På sigt ønsker Johnny med overdragelsen at få mere fritid og lidt mindre ansvar på skuldrene samt få bedre tid til samvær med familien og vennekredsen.