Med virkning fra den 1. oktober 2024 har ejeren af Norman EL P/S, Henrik Norman Hansen, solgt virksomheden Norman EL P/S til Blue-Tech A/S, der opererer i samme branche. Fra start var der et godt match og en god kemi mellem sælger og køber.
Virksomheden, Norman EL P/S, har eksisteret siden 1997 og beskæftiger sig med installations- og procesopgaver for entreprenører, industrivirksomheder, detailhandel, landbrug, offshore firmaer samt private.
Virksomhedsbørsen har bistået sælgeren i forbindelse med overdragelsen.
Henrik Norman Hansen har drevet virksomheden i samarbejde med en række dygtige medarbejdere. I en overgangsperiode får Henrik Norman Hansen en rolle i overdragelsen og videreudvikling af virksomheden i forhold til Blue-Tech A/S.
Virksomheden vil fortsat have til huse på adressen Jacob Gades Allé 2C st., 6600 Vejen.
Formidlingen af salget er sket via opsøgende arbejde, markedsføring i landets største aviser samt på digitale platforme.