Med virkning fra den 9. februar 2024 har ejeren af Teldust A/S, Karl-Heinz Runge, solgt selskabet Teldust A/S til Moldow A/S.
Teldust A/S er etableret i 1987 og beskæftiger sig med produktion og salg af filtre til en lang række forskellige partikler og industrier herunder energi, fødevare, kemi, plast og metal over hele verden.
Karl-Heinz har med salget ønsket at sikre sit livsværks fremtid, og han er derfor glad for at have fundet en køber, der deler de samme ønsker og tanker for virksomhedens fremtid.
Virksomhedsbørsen har bistået sælgeren i forbindelse med overdragelsen.
Karl-Heinz har drevet virksomheden ud fra hovedkontoret i Vejle og produktionsenheden i Polen, og fortsætter i en årrække som Teknisk Direktør under det nye ejerskab.
Karl-Heinz’ fortsatte tilstedeværelse i virksomheden er med til at sikre, at de nye ejere får den bedst mulige start.
Formidlingen af salget er sket via opsøgende arbejde, markedsføring i landets største aviser samt på digitale platforme.