Salgsemne

Handel

Dansk Multibrandimportør af ATV, UTV & Elektriske Golf-biler

Der udbydes en dansk import- og grossistvirksomhed, som siden 1996 har opbygget et kvalitetsorienteret produktprogram inden for ATV’er, UTV’er, elektriske Golf-biler samt tilhørende reservedele, udstyr og redskaber. Sortimentet markedsføres i Danmark gennem et netværk af forhandlere inden for blandt andet maskinhandel, have og park samt motorcykler.

Produkterne anvendes til transport og arbejdsopgaver inden for landbrug, skovbrug, entreprenørvirksomhed, industri, camping, events, jagt og fritid. Bredden i anvendelsen skaber afsætning til flere slutkundesegmenter, mens lagerføringen af maskiner og reservedele understøtter både køretøjssalget og det løbende eftermarked.

Virksomheden har gennem de seneste år opnået omsætningsvækst. Det videre potentiale knytter sig særligt til et øget salgsfokus, optimerede indkøb og en bredere udrulning af produkterne. En strategisk køber med et eksisterende forhandlernetværk vil kunne tilføre sortimentet til sin nuværende salgsplatform og samtidig udnytte synergier inden for salg, indkøb, administration og lokaler.

Baggrunden for salget er, at den nuværende ejer på grund af sygdom ikke længere har mulighed for at drive virksomheden eller medvirke i en overdragelse. Aktiviteterne udbydes derfor som en aktivhandel omfattende goodwill og varelager, og det vurderes, at de kan videreføres med tre ansatte.

Download Teaser

Referencenummer:

VBS0859

Hovedbranche:

Handel

Mægler:

Peter Hald

Kontakt os

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder.