Denne nedbrydningsvirksomhed har rødder tilbage til 1960erne, hvor man specialiserede sig i nedbrydning. I 1983 blev virksomheden overtaget af en ny ejer. Han udviklede virksomheden til en af Syddanmarks førende aktører inden for feltet. Efter en lang årrække med denne ejer for bordenden, solgte han til den nuværende ejer og virksomheden fremstår i dag som en solid og velrenommeret spiller i branchen.
Der udføres opgaver inden for hele spektret af nedbrydning, fra indvendig sanering til totalnedbrydning af større og mindre bygninger. Med dyb viden om lovgivning, miljøkrav og arbejdsmiljø sikrer virksomheden korrekt og ansvarlig nedbrydning. Den mangeårige erfaring og håndværksmæssige ekspertise danner grundlaget for virksomhedens stærke position og solide indtjening. Virksomheden har desuden fra 1/7-25 en autorisation til asbest og selektiv nedrivning. Autorisationen gives af Miljøstyrelsen.
Virksomheden har et stærkt fodfæste i Syddanmark, hvor størstedelen af kunderne udgøres af kommuner og større entreprenører. Mange af disse samarbejder bygger på langvarige relationer, hvilket vidner om både virksomhedens troværdighed og stabilitet i opgaveporteføljen.
Med en sund økonomi og en stærk markedsposition repræsenterer virksomheden en attraktiv investeringsmulighed.
En privat køber kunne være en ambitiøs person med brancheerfaring, som drømmer om at drive egen virksomhed.
For en strategisk køber, eksempelvis en aktør fra samme branche, der ønsker at etablere sig på Syddanmark, kan virksomheden være et oplagt valg. Også virksomheder fra beslægtede sektorer, som entreprenører eller vognmænd, kan drage fordel af det etablerede kundenetværk og den solide position i markedet.
Notifikationer