Salgsemne

Handel

Frederiksberg Kødforsyning Udbydes til Salg

Efter mere 30 år i spidsen for én af Jyllands mest velrenommerede slagterforretninger har Christian Rytter Sørensen valgt at påbegynde et generationsskifte.

Frederiksberg Kødforsyning, som er beliggende i Randers SV, er en slagterforretning, der sætter en ære i at levere kød af højeste kvalitet. Frederiksberg Kødforsyning skiller sig ud ved at tilbyde kød, herunder bl.a. oksekød og oksefars, til priser der er lavere end mange supermarkeder og dagligvarebutikker.

Foruden et bredt sortiment i diverse udskæringer tilbyder Frederiksberg Kødforsyning et velassorteret sortiment af charcuteri og pølser fra egen produktion. I lokalområdet er Frederiksberg Kødforsyning også kendt for sit convenience, herunder dagens ret, salater, sandwichs og smørrebrød. Frederiksberg Kødforsyning tilbyder også mad ud af huset, hvor forretningen specielt er kendt for sine overdådige pølseborde.

For en faguddannet slagter med lyst til at blive selvstændig, vil forretningen være en særdeles god mulighed til at realisere drømmen, idet både den velrenommerede forretning og den store kundekreds giver gode muligheder for at skabe en yderligere vækst. Alternativt vil forretningen også være interessant for anden forretning i samme eller beslægtet branche, som ønsker at udvide sit markedsområde og kundekreds.

Der er tale om en velindtjenende slagterforretning med flotte vækstrater og stort potentiale, som udbydes på meget favorable vilkår.

Download Teaser

Referencenummer:

SBS0210

Hovedbranche:

Handel

Mægler:

Thomas Egedgaard

Kontakt os

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder.