Virksomheden er en veletableret entreprenørvirksomhed med mere end 30 års erfaring inden for renovering, restaurering og serviceopgaver i eksisterende byggeri. Forretningen har opbygget en stærk position gennem høj faglig kvalitet, pålidelig levering og langvarige kunderelationer, særligt blandt erhvervskunder, boligorganisationer, offentlige bygherrer og forsyningsselskaber. Forretningsmodellen er bevidst fokuseret på renovering frem for større entreprise opgaver og nybyggeri, hvilket har skabt en stabil ordreindgang, loyale kunder og en robust drift med begrænset projektmæssig risiko.
Virksomheden råder over brede håndværksmæssige kompetencer på tværs af centrale fagområder og kan levere samlede løsninger med én samlet projektstyring. Driften understøttes yderligere af unikke egne faciliteter, som giver virksomheden en særlig styrke i udførelsen af specialiserede opgaver og bidrager til høj og ensartet kvalitet. Selskabet er præget af erfarne og selvstændige medarbejdere med høj anciennitet og direkte kundekontakt, hvor viden og relationer er bredt forankret i den daglige drift. Samlet set fremstår virksomheden som veldrevet og skalerbar med både driftsmæssigt optimeringspotentiale og klare muligheder for videreudvikling under nyt ejerskab.